De syv elementer i mine naturcoachingforløb

Livshjulet: Gør status over dine livsområder

Med livshjulet får du et øjebliksbillede af tilstanden i dine forskellige livsområder.
Du får identificeret de områder, der er i ubalance, og som skal justeres for, at du kan genoprette balancen i dit liv.

Vi mødes et sted efter dit valg i naturen, hvor du først bygger dit liv som et hjul af materialer i naturen. Derefter stiller jeg spørgsmål til samt guider og coacher dig igennem otte livsområder.

Efter coachingsessionen har du en status over de forskellige livsområder og en plan for, hvor du vil sætte ind og gøre en indsats, og hvordan du kan starte arbejdet med at genvinde balancen.

Hvis du ønsker at få hjælp til at skabe forandring, anbefaler jeg to-tre coachingsessioner mere.


Drømmehjulet: Find ind til drømmene i dit hjerte

Med drømmehjulet får du et overblik over dine drømme i de forskellige livsområder. Du bliver bevidst om og har fokus på, hvad du ønsker dig, og det er første skridt til at realisere drømmene.

Vi mødes et sted efter dit valg i naturen, hvor du først bygger dit drømmehjul af materialer i naturen. Derefter stiller jeg spørgsmål til samt guider og coacher dig igennem otte livsområder.

Efter coachingsessionen har du et overblik over dine drømme og en plan for, hvilke drømme du vil starte med at forfølge, og du vil bedre kunne skabe vaner og rutiner og træffe valg i hverdagen, som understøtter dine drømme.

Ønsker du hjælp til at realisere dine drømme, anbefaler jeg to-tre coachingsessioner mere.


Personlig rådslagning: Kom 360° rundt om dit problem

Med denne fordybelsespraksis får du nye perspektiver og finder nye handlemuligheder, der stemmer overens med dine indre værdier.

Rådslagningen foregår i et fysisk spørgehjul med otte spørgevinkler, som sikrer, at du kommer 360 grader rundt om et problem eller en mulighed.

Vi mødes et sted i naturen efter dit valg, hvor du først bygger en cirkel af materialer i naturen, som du kan bevæge dig rundt i. Derefter stiller jeg spørgsmål til og guider dig igennem de otte spørgevinkler.


Skovbadsforløb: Skab ro & velvære i krop og hoved

Skovbadning stammer fra Japan og handler om at bade sine sanser i skovens atmosfære.
Du oplever naturen på en nærværende måde, og du opnår ro og velvære i din krop og i dit sind.

Vi bevæger os stille og roligt i skoven, og undervejs bliver du guidet til at høre, indsnuse, betragte og mærke omgivelserne.

Det foregår både gående, siddende og liggende afhængigt af vejret og temperaturen.

Du kan både være med, hvis du er stresset, eller hvis du ønsker at styrke din mentale sundhed. Du skal kunne gå 2-3 km i et roligt tempo i.

Skovbadende foregår i Marselisborg eller Riis Skov, og der er plads til otte deltagere på holdet.


Hjælp til ugeplanlægning: Få et godt overblik over din uge

Med ugeplanlægningssessionen får du et overblik over den kommende uge og en klar plan for, hvad du skal holde fokus på for enten at skabe en stressfri hverdag eller din drømmehverdag, afhængigt af dit formål.

Jeg coacher dig i forhold til at planlægge din uge så stressfri som muligt og/eller ift. at justere og skabe forandring i de udvalgte livsområder, hvis du har lavet et livshjul hos mig.

Vi mødes online eller telefonisk en time hver uge i fire uger, hvor jeg coacher dig ift. at få lavet en god og realistisk ugeplan, du kan se dig selv i.

Du får værktøjer, der hjælper dig med at holde fokus på det, der er vigtigt for dig ift. at blive stressfri eller ift. at udleve dine drømme.


Naturcoaching: Få kontakt til din intuition

Coachingsessionerne foregår gående og siddende i naturen et sted som du vælger.

Du medbringer et emne, du gerne vil coaches omkring. Det kan være et problem, en adfærd, du vil ændre, eller en mulighed, du vil udforske.

Jeg giver ikke svar på dine spørgsmål. I stedet coacher jeg dig til selv at finde mulige løsninger.

Jeg inddrager desuden naturens objekter og symboler i min coaching.


Hjælp til selvhjælp:
Coach dig selv

Du får alt mit materiale, så du selv kan føre dagbog, lave reflektionsøvelser, planlægge dine uger stressfrit og lave mentaltræninger.

Du får 3 reflektionsøvelser og 3 mentaltræninger samt instruktion til at føre dagbog og planlægge din uge stressfri, samt tre videoer, der guider dig igennem øvelserne.


Interesseret? Tag en forpligtende snak med mig

Vil du vide mere, så ring på 6083 2325,
eller skriv til mig på denne mailadresse.


Læs om Ninas udbytte

Nina har sammensat sit eget forløb på tre naturcoachingsessioner og fire stressfri-ugeplanlægningsmøder.

Hun opsøgte mig et halvt år efter, hun vendte tilbage på arbejde efter en stresssygemelding. Hun følte sig fysisk og psykisk presset og håbede at blive skubbet ud af et negativt mønster.


Scroll to Top