Josefines udbytte af Modul 1 og Modul 2

Josefine er 35 år, uddannet sygeplejerske og bor sammen med min mand og deres to piger på 2 og 5 år. Hun har taget både modul 1 og modul 2 og udtaler følgende:

“Da jeg startede i forløbet, var jeg sygemeldt med stress og depression. Min mor var næsten lige gået bort, og kort tid efter blev jeg opsagt i mit arbejde.

Jeg skulle i gang med at genfinde mig selv og skabe en ny fremtid, hvilket virkede dybt uoverskueligt.

Jeg var derfor taknemmelig, da jeg fik kendskab til forløbet, og Gitte gav mig et uvurderligt ståsted at komme videre fra.

Tilbage til naturen
Naturen som omdrejningspunkt i forløbet er helt fantastisk. Jeg har i lang tid ikke formået at komme ud i naturen, selvom den betyder meget for mig.

På forløbet har jeg fået et fortroligt forhold til naturen. Jeg har lært at finde mit eget powerspot, hvor jeg kan ”genoplade mit batteri” og skabe jordforbindelse og ro, når jeg er anspændt og opkørt.

Fra underskud til overskud med ugeplanlægning
Jeg har et utal af gange forsøgt at planlægge hverdagen og gøre den mindre kompleks uden held. Gitte har hjulpet mig med at få overblikket tilbage og gøre hverdagen overskuelig.

Jeg dyrkede meget yoga førhen, men har ikke gjort det i 10 år, selvom det var et stort ønske. Efter jeg startede hos Gitte, har jeg dyrket yoga hver uge.

Større selvkærlighed og selvværd
Gitte hjalp mig til at finde ind til min kerne og mine værdier og fokusere på det, der er vigtigst for mig.

Hun har givet mig værktøjer til at komme videre, når det var svært. Og hun har lært mig at være selvkærlig, og hvor vigtigt det er at være god mod sig selv for at kunne få det godt igen.

Jeg har fået en større tro på mig selv. Før i tiden bad jeg altid min mand om at fikse ting i hjemmet fx at slå søm i, selvom jeg godt kan finde ud af det, fordi jeg var bange for at ødelægge noget.

Jeg har nu fået tiltro til, at jeg godt kan klare det selv, og jeg mærker tilfredsstillelsen når det lykkes.

Professionelt og individuelt tilpasset
Jeg kan på det varmeste anbefale Gitte, som er yderst professionel.

Hun brænder for sit arbejde, og hun er god til at bruge sine værktøjer og metoder på en måde, så de passer lige der, hvor man er i forløbet.

Hun formår at skabe en hyggelig og nærværende ramme for samtalerne.

Det er altid rart at mødes med Gitte, selvom samværet ofte handler om sårbare emner, som hun håndterer med omsorg, respekt og fortrolighed.

Scroll to Top